|
Jeg vil først og fremmest gerne sige tak til jer, der deltog i den kundekonference, vi arrangerede sammen med brugerforeningen den 3.-4. november. Det er altid meget inspirerende at møde så mange af jer og høre jeres forskellige indfaldsvinkler til kundekommunikation, forretningsdokumenter og brugen af StreamServe.
Målsætningen var fra vores side at give jer konkret og anvendelig viden om de løsninger, som vi ved, mange af jer har implementeret. Men målet var også at formidle nyheder, fremtidsplaner og ideer angående de muligheder, der findes inden for eksempelvis kundekorrespondance og personlige "ad hoc"-dokumenter.
Et mindst lige så vigtigt aspekt af konferencen er jeres bidrag. Uden jeres engagement og vilje til at dele med hinanden ville kommunikationen kun gå én vej.
Vi vil gerne skabe forskellige muligheder for at udveksle viden og erfaringer, så I kan være med på den måde, der passer netop til jer. Konferencen er naturligvis én lejlighed. Et andet vigtigt forum er brugerforeningen, og om kort tid lancerer vi en tredje måde til at nå hinanden nemt og effektivt i StreamServe-verdenen... Det får I flere oplysninger om næste år!
Et af konferencens temaer var elektronisk fakturering. Her hørte vi blandt andet om SSAB's projekt med at indføre elektronisk fakturering, og hvad man gjorde for at få kunderne til at vælge e-faktura. Læs mere om SSAB i dette nyhedsbrev.
Vi vil selvfølgelig også selv fakturere elektronisk, i det omfang vores kunder ønsker det. Giv besked her, hvis din virksomhed ønsker e-fakturaer fra os.
Med ønsket om en succesfuld afslutning på året og en rigtig glædelig jul!
Christian Hadenius
|